Sokker til William

William elsker sokker, så når et par er slidt, må de jo erstattes.

Seneste par er strikket i “Clown Uld/acryl” fra garnspecialisten.dk. På p 3,5 har jeg en strikkefasthed på ca 21 m pr 10 cm. Han bruger str 42. Kantribben er strikket på p 3,0. Målene på hans sokker er 12 cm i bredden både skaft og fod og skaftet måler 17 cm. Fodens længde fra hælens bagkant til tåspids er ca 29 cm. Når jeg strikker på strømpepinde strikker jeg altid en maske med fra næste pind, så undgår jeg “striber“ ved overgangen mellem pindene.

Opskrift til William: Slå 48 m op på strømpepind 3,0 og strik 5 cm rib: 2r, 2v. Skift til p. 3,5 og strik 12 cm glatstrik rundt på strømpepinde. Maskerne fra de 2 pinde (24 m) strikkes nu frem og tilbage til hæl, ligeledes glatstrik, ialt 6 cm. På næste r pind strikkes 17 m og m 18 og 19 strikkes sammen dr r, de sidste 5 m hviler, vend. Første maske flyttes over på højre pind som om man strikker den, men uden at strikke den, gerne stramt, så kanten ikke bliver løs.Der strikkes nu 11 m v på v pinden og de næste 2 m strikkes v sammen, de sidste 5 m hviler. Vend og tag 1. m af som om man strikker den, men uden at gøre det og strik 11 m r. De næste 2 m strikkes dr r sammen, vend. Således fortsættes til de hvilende masker alle er strikket og der er 12 m tilbage på pinden. På næste r p strikkes nu rundt igen og der tages 12 m op langs siderne Af hælen på hver side. På hver anden p tages nu ind således at der er 24 m på fodryggen og indtagningerne ligger ind under den sidste og første m på fodryggen. Dette fortsættes til der atter er 48 m, altså 24 på fod ryg og 24 svarende til fodsålen. Strik glatstrik rundt så foden måler 24 cm fra hælens bagkant. Nu tages der ind til tå aflukning: Marker overgangen mellem fodryggen og fodsål og tag 1 m ind på hver side af markeringen på hver 2. p. Jeg plejer at strikke 1 m, 2 m dr r sammen i starten efter sidemarkeringen og 3 m før sidemarkeringen strikkes 2 m sammen og 1 m r. Forsættes på hver 2. p til der er 8 m tilbage. Garnet brydes her og jeg plejer at bruge en nål til at trække enden gennem disse 8 m, og hæfte den grundigt på bagsiden.

Opskriften kan generaliseres lidt nå man kender sin strikkefasthed.

Skaftet: Slå et passende antal masker (deleligt med 4) op på p x. Strik 5 cm rib (2r, 2 v) og skift til p x+0,5. Strik glatstrik 12 cm (eller ønsket længde).

Hælen: halvdelen af m strikkes frem og tilbage i glatstrik 6 cm. Indtagninger på r pind: strik 3/4 af maskerne på hælstykket pånær 1 m og tag in dr r, vend og tag første m af (stramt) strik v tilbage til halvdelen af oprindelige antal hælmasker pånær 1 m, strik 2 m v sammen og vend osv til de hvilende masker er taget ind. Tag nu et passende antal m ind på hver side af hælen (ca 1/2 gange oprindelige hæl m). Og tag ind på hver anden p i hver side til samme antal m som på skaftet. Indtagningerne foretages så fodrygsmaskerne (dem der ikke var hæl) danner kanten, r sammen på højre side og dr r sammen på venstre side, så kanten bliver ens på de to sider.


Foden: strik glatstrik rundt til ønsket længde pånær ca 5 cm (tåstykket) og marker siderne.

Tåstykket: Marker overgangen mellem fodryggen og fodsål og tag 1 m ind på hver side af markeringen på hver 2. p. Jeg plejer at strikke 1 m, 2 m dr r sammen i starten efter sidemarkeringen og 3 m før sidemarkeringen strikkes 2 m sammen og 1 m r. Forsættes på hver 2. p til der er 8 m tilbage. Garnet brydes her og jeg plejer at bruge en nål til at trække enden gennem disse 8 m, og hæfte den grundigt på bagsiden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *